Smagløst i mere end een forstand!

Jeg har kvalme...en frygtelig en af slagsen. Det bobler i mig, i min hals og min mave, og jeg har et kæmpe behov for at komme af med min galde. Det skyldes ikke noget, jeg selv har spist, men tværtimod noget, som andre har spist - og stadig spiser. Åbenbart med den største fornøjelse! Det skyldes alle de rige mennesker, amerikanere først og fremmest, (men jeg har også ladet mig fortælle, at fænomenet også finder sted her i Danmark), der simpelthen er blevet så griske, at de er begyndt at spise(!) guld. Undskyld mig, men hvor er vi så henne? Er jeg den eneste, der ser det gigantiske paradoks i, at nogle mennesker i verden nu åbenbart har ædt alt hvad der er at æde, og i deres kedsomhed, griskhed og selvfede egoisme nu er begyndt at spise ædelmetal, mens andre mennesker i verden knap nok kan skrabe en håndfuld ris sammen til at brødføde hele deres familie med? Jeg siger dette med fare for at lyde som en kliché fra dengang jeg var lille, og min mor altid sagde, jeg skulle tænke på de sultne børn i Afrika, når jeg ikke ville spise op eller generelt bare spise min mad. Men jeg siger det alligevel, for jeg synes faktisk ikke, vores livsstil her i vesten, (og her tænkes først og fremmest på de særdeles velstillede menneskers opførsel) kan forsvares mere, når vi begynder at spise guld. Vi befinder os i et parallelunivers til den verden, jeg egentlig helst så os alle leve i, hvor moral, omtanke og et vist mådehold gør sig gældende, og ikke depraveret, barnlig egoisme. Det, at spise guld er simpelthen så grotesk, at det næsten efterlader mig uden ord. Det er så smagløst - endda efter sigende i mere end en forstand, fordi guldet egentlig slet ikke smager af noget! Billedet burde sådan set tale for sig selv her. Det eneste, jeg har tilbage at sige er: jeg håber, det feder...